Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Struktur

I vores samarbejde med hinanden efterlyser vi ofte strukturer og procedurer. Struktur er et stillads og en rækkefølge for vores samarbejde. Procedurer er vejledninger/ anvisninger på hvorledes det kan gøres.

Nedenstående grafik er et forsøg på at strukturere 3 mødefora med hvert sit formål, nemlig ”Koordinerende afklaringsmøde”, ”Koordinationsmøde” og ”Opfølgningsmøde”.

KUI modellen

Ovennævnte grafik illustrerer, at vi med samtykke til at koordinere kan dele viden med hinanden på tværs af afdelinger. Dermed kan vi give hinanden indsigt i hvilke indsatser, vi hver i sær samarbejder med den unge om. Den unge skal ikke kontakte 3 forskellige personer/afdelinger, men kan få et samlet overblik over hvilke indsatser, der arbejdes med i forhold til at vedkommende (gen)etablerer fodfæste i uddannelse eller job.

Som professionelle har vi bl.a. til opgave at gøre kontakten til - og dialogen med kommunen så let og overskuelig for den unge som muligt.

Koordinerende afklaringsmøde har til hensigt at koordinere den unges indsatser og videndele med henblik på at finde mulige løsninger. Mødet træffer ikke beslutninger i forhold til den unge. Mødet er koordinerende fagprofessionelle i mellem og den unge deltager ikke i mødet. Som professionelle er vi nysgerrige og undersøgende i forhold til hvilke muligheder, kommunen har for at imødekomme den unge. Mødets tilgang er mentaliserende og har ungeperspektivet i fokus.

Koordinerende afklaringsmøde kan holdes flere gange inden den unge inddrages. Der skal muligvis inddrages/kontaktes andre professionelle end dem, der aktuelt deltager i det enkelte møde, eller evt. bevillig skal afklares. Antallet af afklarende møder er afhængigt af hvor mange møder, der skal til for at professionelle har samklang om mulige indsatser, evt. håndtering og koordinering af dem.

Indkaldelse til Koordinerede afklaringsmøde:

Den person, som har en opgave ind i den unges forløb, og som skønner at Samarbejdsmodellen bør påbegyndes, indkalder til møde. Vedkommende har et vist kendskab til den unge og kender til den unges mål og udfordringer. Vedkommende indhenter samtykke og indkalder de professionelle, som vedkommende skønner, er de primære – og kontakter evt. sekundære via telefon/mail for at få viden og/eller at give orientering.

Dagsorden for det første Koordinerende afklaringsmøde følger denne struktur: ”Redskabet ”Dagsorden, Koordinerende afklaringsmøde”. Dagsorden præsentation

Referat for Koordinerende afklaringsmøde følger denne struktur: Redskabet ”Referat, Koordinerende afklaringsmøde”.

Vi aftaler

Til at facilitere opgavefordelingen kan dette faciliteringsredskab benyttes:

Hvem gør hvad

Koordinerende afklaringsmøde aftaler indbyrdes hvem, familien /den unge kan kontakte i kommunen i forhold til den unges forløb og mødet aftaler hvem, der fremadrettet er plankoordinator på forløbet.

Koordinationsmødet har til hensigt at koordinere sammen med den unge/forældrene og kommunens indsatser. Koordinationsmødet beslutter sammen med den unge, hvilke indsatser, der prioriteres og hvem, der gør hvad i forhold til de mål og delmål, som mødet præciserer.

Den unge/forældrene orienteres om hvem i kommunen, de kan kontakte ved spørgsmål eller andet.

Dagsorden for Koordinationsmødet følger denne struktur (kommer senere)

Referat for Koordinationsmødet følger denne struktur: Redskabet ”referat, Koordinationsmøde”

Vi beslutter

Beslutninger fra Koordinationsmødet skrives i den unges KUI-uddannelsesplan.

Opfølgningsmøde uden den unge og med den unge:

Efter de indledende afklaringsmøder og koordinationsmødet kalder vi blot de efterfølgende møder for ”Opfølgningsmøder”.

Opfølgningsmøderne har til hensigt at vedligeholde koordineringen og dermed sikre progression i den unges forløb.

Aktørerne, som skal gøre noget i det enkelte ungeforløb, kommunikerer rettidigt og løsningsorienteret med hinanden. Plankoordinator har til opgave at ”se til” at samarbejdet er velfungerende og at uddannelsesplanen er ajourført.  Alle aktører kan bede om et opfølgningsmøde og plankoordinator indkalder/ indhenter viden og koordinerer i samråd med de involverede parter.

Hvorvidt den unge/forældre deltager i Opfølgningsmøde, afhænger af om mødets indhold vedrører professionelles indbyrdes afklaringer eller om der skal tages beslutninger sammen med den unge.

Ad hoc indkaldelser kan fx være familiekonsulent, psykolog, rusmiddelkonsulent, SSP-medarbejder, sundhedssygeplejerske, læringskonsulent, tale/hørekonsulent, børn- og ungepsykiatrisk repræsentant og lign. - Afhængigt af det enkelte forløb og involveringsgraden i de konkrete indsatser på det givne tidspunkt. Ad-hoc personer er ofte en profession/funktion, som har en viden, som kan være relevant i forhold til at forstå den unge – og den unges forudsætninger og udfordringer.